|
I weekenden lagde
Køge Bueskyttelaug baner til SM for ungdom og senior. TIK Bueskydning
deltog med 14 skytter, fordelt med 8 skytter om lørdagen og 8 skytter
om søndagen. Ved SM skydes en kvalifikationsrunde på 72 pile
- hvorefter der skydes finaler. Vinderen af finalen bliver Sjællandsmester.
Lørdagen bød på ungdom, det vil sige skytter under
16 år. TIK Bueskydning har et meget ungt hold, så det var
med stor spænding at skydningen gik sin gang. Da kvalifikationsrunden
var færdig - gav det følgende resultater. Christoffer Dam-Hansen
skød 552 i Herre Mikro Recurve, Kasper Janholm skød 605
og Jonas Hansen skød 542 i Herre Mini Compound, Caroline Dam-Hansen
skød 635 i Dame Mini Recurve, Marko Vojic skød 379 og Mikkel
Rasmussen 181 i Herre Mini Barbue. Disse resultater betyder at alle TIK
Bue skytter satte personlige rekorder. Caroline Dam-Hansen satte rent
faktisk ny dansk rekord, men den blev desværre slået med 2
point samme dag af Camilla Nielsen fra Midtfyns Bueklub.
I de efterfølgende finaler, kæmpede alle TIK Bueskytter flot,
og 2 finaler skulle afgøres ved shot-off, hvilket vil sige at skytterne
står lige efter 5 runder af 3 pile. Afgørelsen findes på
1 pil og den skyttes pil, der kommer nærmest midten, har vundet.
Resultatet efter finalerne blev at Caroline Dam-Hansen vandt Guld og dermed
SM for Dame Mini Recurve og Marko Vojic vandt Sølv for Herre Mini
Barbue.
Om Søndagen
var det så de ældre skytters tur. Modsat Ungdoms SM blev Senior
SM afgjort efter den indledende 72 piles runde. Og da kvalifikations skydningen
var overstået stod TIK Bueskydning med en stribe nye Sjællandsmestre.
Guld til Randi Degn
i Dame Senior Recurve.
Guld til Frederik Sönnichsen i Herre Fita Junior Recurve.
Guld til Sussie Frantzen i Dame Fita Kadet Recurve.
Guld til Sarah Sönnichsen i Dame Fita Kadet Compound.
Guld til Claes Stilou, Frederik Sönnichsen og Martin Laursen i 70m
Recurve Hold.
Sølv til Claes
Stilou i Herre Fita Junior Recurve.
Sølv til Ida Frandsen i Dame Fita Kadet Compound.
Bronze til Martin
Laursen i Herre Fita Junior Recurve.
Bronze til Mads Andersen i Herre Fita Kadet Recurve.
Da vejret var lige
så godt som om lørdagen var der også lagt op til et
rekordstævne med fantastisk skydning. Og forventningerne blev til
fulde indfriet. Efter kvalifikationsskydningen havde TIK Bueskydnings
Fita Junior Recurve hold sat ny Dansk rekord for 70m hold, ikke bare i
holdets egen klasse, men de slog også Aalborgs gamle senior rekord
fra år 2000.
Men det var ikke nok, for også TIKs Compound skytter havde en fantastisk
dag. Sarah Sönnichsen satte med 688 point i kvalifikationsskydningen
ikke bare ny Verdensrekord, Europarekord og Danmarksrekord i sin egen
Fita Kadet klasse, men også i Fita Junior klassen, og derudover
var det også ny dansk senior rekord. Derudover kom også Ida
Frandsen med 670 point i kvalifikationsskydningen over den tidligere Europarekord.
I de efterfølgende finaleskydninger fortsatte successen for TIK
Bueskydning. Martin Laursen vandt Sølv og Randi Degn vandt Bronze
i 70m Recurve.
Sarah fortsatte sin superskydning og nåede med 144 point i Finaleskydningen
at sætte ny Verdensrekord, Europarekord og Danmarksrekord i sin
egen Fita Kadet klasse, derudover var det også ny Dansk Rekord for
Fita Junior og Senior klasserne.
Resultater
fra Ungdoms SM.
Resultater
fra Senior SM.
Billeder
fra Lørdagens skydning ved Carsten Dam-Hansen.
Billeder
fra Søndagens skydning ved Kaj Frandsen.
Artikel
fra dr.dk/minsport om Sjællandsmesterskaberne.
Artikel
fra dr.dk/minsport om rekorderne.
|