Frederiksborgpokalen + SM 7/2 2010

  07/02/2010  
  Resultater fra Fredriksborgpokalen 2010 den 7/2 - -  
  Fotos fra Frederiksborgpokalen  
  SM guld og pokalsejr til TIK bueskydning

Ved søndagens stævne i Hillerød vandt Sarah Sönnichsen SM guld foran klubkammeraten Ida Frandsen, der sikrede sig sølv. Det blev desuden til hold sølv til Sarah Sönnichsen, Ida Frandsen og Ivan Rugbæk i senior klassen. Det blev til endnu en sølvmedalje til Frederik Sönnichsen i herre junior klassen og i samme klasse sikrede Claes Stilou sig bronzen. Claes fulgte dermed flot op på lørdagens stævne på Fyn, hvor det blev til en førsteplads.
I dame senior elite klassen blev det til SM guld til Randi Degn, mens det i herre senior elite klassen blev det til bronze til Martin K. Laursen.

Dagens sidste SM medalje blev af guld, og gik til TIK's Sussie Frantzen i dame junior recurve klassen.
Efter den indledende skydning, der blev brugt til at afgøre hvor SM medaljerne skulle placeres, var det blevet tid til at afgøre hvem der skulle vinde den traditionsrige Frederiksborgpokal. Ida og Sarah viste fornem skydning og vandt alle deres indledende matcher. Undervejs sendte Ida bl.a. verdensranglistens nr. 1, Camilla Søemod fra Gladsaxe ud af turneringen, og så var der lagt op til et rent TIK finaleopgør mellem Sarah og Ida. Det blev som sædvanlig en tæt match med flot skydning, hvor Ida vandt med 1 point.