| |||
| 13-09-2009 | |||
| Endnu
en gang gik alt for mange glade TIK skytter glip af en fantastisk dag i det nordsjællandske.
Frederiksværk havde lagt meget arbejde i en spændende og udfordrende
3D bane i Auderød skov. Som Mikael sagde så hedder det "Bjørnejagten"
og det var ikke en stavefejl, man måtte altså ikke skyde efter børnene.
Det kunne ellers have været en ekstra udfordring, de kan løbe møg
hurtigt nogle af dem. Det var 4 friske skytter der havde fundet vej til denne dejlige skov på en fantastisk solbeskinnet sensommer morgen. Alle 4 var helt klar til at yde og nyde. Det er vigtigt at nyde skoven men pointene er også vigtige og de kommer som bekendt ikke af sig selv. Vi gjorde alle vores bedste og det sikrede Emil en guld medalje, Anders en sølv flaske og Kurt en bronze flaske i vores respektive klasser. Vi skal dog ikke glemme Carsten der også gjorde en flot figur, men det rakte dog ikke til en plads blandt præmie tagerne. Alt i alt en dejlig dag. Tak til Frederiksværk. Jeg syntes jeg hørte at de holder SM 3D næste år, så der kan vi nok samle lidt flere til endnu en super dag. | |||
![]() | |||
| Tekst og foto: Kurt | |||