SM for ungdom den 13. juni 2009 i Nykøbing

  14//06/2009  
  SM guld til TIK bueskydning
Weekendens sjællandsmesterskaber i bueskydning blev en stor succes for bueskytterne fra TIK. Ved lørdagens SM for ungdom blev det til 2 individuelle guldmedaljer.
Hos de yngste vandt Stefan Bramsen guld i micro compound bue klassen. I dame kadet klassen blev det endnu engang rent Taastrup opgør, da Sarah Sönnichsen og Ida Frandsen mødtes i guldfinalen. Efter 12 pile var stillingen helt lige og der måtte en ekstra pil til for at afgøre finalen. Den satte Sarah bedst. Det blev derved til guld til Sarah og sølv til Ida.
Det blev til endnu en 3 sølvmedaljer til TIK.
Adam Palmar vandt efter et tæt finaleopgør sølv i kadet recurve klassen. I dame kadet recurve klassen blev det til endnu et spændende opgør med Sussie Frantzen i guldfinalen. Også her var stillingen helt lige, og der måtte hele 2 ekstra pile til før finalen var afgjort. Denne gang ikke til Sussie's fordel, men sølvmedaljen var fortjent i hus.
Dagens sidste sølvmedalje gik til Kresten Sommer, der efter flot skydning hele dagen måtte tage til takke med sølvmedaljen efter en spændende finale match.
I herre kadet klassen blev det til en individuel 6 plads til Hector W. Grøndahl. Dagens sidste medalje var af guld og gik til kadet compound holdet med Sarah Sönnichsen, Ida Frandsen og Hector W. Grøndahl.

 
  Fotos fra SM for ungdom den 13. juni 2009 i Nykøbing
 
  Indledende skydning --Finaler ---Samlede resultat  
     
 

SM for seniorer og juniorer den 14. juni 2009 i Nykøbing

 
  Om søndagen var det blevet juniorerne og seniorernes tur.
Her havde flere af ungdomsskytterne valgt at rykke op i en ældre aldersklasser for at kunne deltage. Og det gav resultater.
I Herre Junior Recurve klassen vandt Adam Palmar efter flot skydning hele dagen en sikker guldmedalje.
I dame junior compound klassen blev det endnu engang til et opgør mellem Sarah Sönnichsen og Ida Frandsen. Begge var godt skydende og satte flere danske rekorder undervejs. Sarah var på dagen i særklasse og satte 3 danske rekorder undervejs, herunder en forbedring af den samlede rekord med hele 42 point. En skydning der blev belønnet med weekendens tredje SM guld til Sarah.
I herre senior recurve klassen viste Martin K. Laursen endnu engang klasse, og måtte kun se sig overgået af sin træner gennem de sidste 2 år, Morten Caspersen fra Køge. I samme klasse sikrede Claes Stilou sig en 8. plads.
I Herre Compound klassen blev det til en
5. plads og ny klubrekord på 1263 til Ivan Rugbæk.
I Herre Junior Compound blev det til en 6. plads til Hector W. Grøndahl, der havde valgt at rykke hele 2 aldersklasser op for at prøve kræfter med juniorerne.
Holdskydningen blev en god afslutning på dagen, da holdet med Martin K. Laursen, Adam Palmar og Claes Stilou vandt SM i senior klassen.
 
  Fotos fra SM for seniorer & juniorer den 14. juni 2009 i Nykøbing  
  Resultater  
     
  Tekst Kaj Frandsen