 |
|
Ungdomsweekend
i jagt og feltskydning 11. & 12. juni 2005
|
|
 |
| |
| Foto og
tekst: Kaj Frandsen |
| |
Lørdag
11/6 kl. 11.30. Bilen er pakket og vi er på vej mod Nykøbing
Falster
hvor Martin Laursen og Sebastian Frandsen skal deltage i en ungdomsweekend
i
jagt og feltskydning arrangeret af Nykøbing Falster. Undervejs
får Martin
vist sit handelstalent, da det lykkes ham at vride diverse sodavand
og
burgers ud af den lokale McDonalds da de har fumlet rigeligt med hans
bestilling.Efter et solidt måltid uden den store næringsmæssige
værdi
(sorry, McDonalds..) går det videre mod Nykøbing Falsters
baner hvor vi
ankommer i god tid. Da alle er ankommet pakkes bilerne med bueskytter
og
grej, og turen går mod den lokale grusgrav. Her tilbringes de
næste 4 timer
med lidt teori og en masse øvelser i at afstandsbedømme,
skyde stejlt op og
ned. |
|
|
| |
|
|
| |
En
stakkels 3D bjørn agerer mål undervejs og bliver ramt
af så mange
pile på een gang, at den øjeblikkeligt bliver omdøbt
til "pindsvin".
Grusgraven er et idéelt træningsområde, og der
bliver mulighed for at teste
skytterne i et noget uvant terræn. |
 |
Efter
godt 4 timers træning vender vi atter bilerne mod klubhuset
og et velfortjent frikvarter mens grillen varmer op.
Resten af aftenen går med hyggeskydning, fodbold og almen hygge.
Omkring
midnat er der ro de fleste steder, der er jo trods alt en konkurrence,
der
venter næste dag. En fin og lærerig dag hvor Klaus og
Nykøbing Falster
Bueskyttelaug skal have stor ros for arrangementet. |
 |
|
|
| |
Søndag
12/6. Konkurrencedag. Så er det tid til at afprøve lørdagens
teori i
praksis. TIK har Martin og Sebastian med i HKR klassen , og de starter
i en
patrulje med Søren Junker og Christopher Hansen fra Nykøbing
Falster, der
sammen med Martin er udtaget til NM i felt i begyndelsen af juli.
Efter 2x12
måls jagtskydning vinder Søren Junker med 339 point.
Christopher bliver
nummer 2 med 329, Martin nummer 3 med 299 points og Sebastian
bliver nummer 4 med 298 points. Eet sølle point fra at
nuppe 3'de pladsen
fra Martin :-) |
 |
Medaljeoverrækkelsen
er ikke uden lidt drama, da Sebastian først bliver
kaldt op for at modtage bronzemedaljen. En hurtig snak med dommeren
afklarer
dog hurtigt at man har læst forkert og læst et noget utydeligt
9-tal som et
4-tal. Misforståelsen er hurtigt afklaret og medaljen ender
hos rette
ejermand. En lang weekend er godt overstået og turen går
igen mod Taastrup. |
|
|
| |
|
|
Sidste nyt: Vi
fik iøvrigt en kasse med hjem med de længe ventede pokaler
fra SBSU's vinterturnering. Pokalerne er i gode hænder hos Mette. |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|