Recurvebuen har sit navn efter den kurveudformning, der er i enderne på buen. Buen kaldes også OL-buen, fordi det er den buetype, der er blevet brugt ved de Olympiske Lege siden bueskydning blev genindført i 1972.
En moderne recurvebue (OL-bue) består af et midterstykke af metal, to fleksible bueben, der er fremstillet af glasfiber lamineret med træ og/eller kulfiber. Udstyret består af et buesigte uden nogen form for optik eller lign. De fleste skytter anvender også stabilisatorer (de lange stænger), der hjælper med at holde buen i ro, mens man skyder. Det er også tilladt at anvende et klik, en lille anordning, der sikrer at man trækker pilen lige langt hver gang. Buen kan skilles ad, hvilket gør den nemmere at transportere. Buestrengen på en recurvebue slippes med fingrene, der derfor normalt beskyttes med en læderlap, der kaldes en fingerlap.
Pilene, der anvendes, er enten lette aluminiums pile eller endnu lettere pile af carbon. Pilene er af høj kvalitet, hvilket sikrer stor træfsikkerhed.
Recurvebuen bruges til mange former for konkurrencer, men primært til indendørs og udendørs skiveskydning. Udfordringen ved denne bue er særligt det at kunne slippe strengen ens med fingrene fra hver gang.