|
Recurvebuen
har sit navn efter den kurveudformning, der er i enderne på
buen. Buen kaldes også OL-buen, fordi det er den buetype,
der er blevet brugt ved de Olympiske Lege siden bueskydning blev
genindført i 1972.
En moderne recurvebue (OL-bue) består af et midterstykke
af metal, to fleksible bueben, der er fremstillet af glasfiber
lamineret med træ og/eller kulfiber. Udstyret består
af et buesigte uden nogen form for optik eller lign. De fleste
skytter anvender også stabilisatorer (de lange stænger),
der hjælper med at holde buen i ro, mens man skyder. Det
er også tilladt at anvende et klik, en lille anordning,
der sikrer at man trækker pilen lige langt hver gang. Buen
kan skilles ad, hvilket gør den nemmere at transportere.
Buestrengen på en recurvebue slippes med fingrene, der derfor
normalt beskyttes med en læderlap, der kaldes en fingerlap.
Pilene, der anvendes, er enten lette aluminiums pile eller endnu
lettere pile af carbon. Pilene er af høj kvalitet, hvilket
sikrer stor træfsikkerhed.
Recurvebuen bruges til mange former for konkurrencer, men primært
til indendørs og udendørs skiveskydning. Udfordringen
ved denne bue er særligt det at kunne slippe strengen ens
med fingrene fra hver gang.
|