Den traditionelle langbue skydes der stadig med.
Langbuen har sine rødder tilbage til stenalderen, men den havde sin storhedstid i 1300-tallet, hvor den med stor succes bl.a. blev brugt af englænderne i 100-års krigen.
Langbuen kan bruges til alle konkurrencer, men de fleste langbue-entusiaster foretrækker jagtrelaterede konkurrencer. Mange langbueskytter har stor fornøjelse ved selv at lave deres buer efter optegnelser fra middelalderen og ved at anvende datidens udstyr. Ved konkurrencer skyder langbueskytter på kortere afstande and de andre bueskytter, der f.eks. anvender recurve- eller compoundbuer.
Langbuen består af en træstav, typisk asketræ med en fortykkelse på midten som greb, og en lille udskæring ovenover hvorpå pilen ligger. Buen er forstærket i enderne med en spids af horn, hvorpå buestrengen sidder. På buestrengen er der en lille knude midt på, som pilen holdes op under. Pilen er som regel lavet af træ.
På buen må der ikke bruges hjælpemidler såsom et sigte. Buen skydes efter en metode, der kaldes instinktiv. Det er groft sagt lige som at kaste med sten: Man fokuserer på målet, skyder og efterhånden lærer man at ramme. Det er ikke kun langbuen, man skyder instinktivt med. Det kan man også med en recurvebue, når den ikke er monteret med nogen form for ekstra udstyr. Der afholdes også verdensmesterskaber i denne disciplin.
Tilbage